Børn & skiløb – Brug af sele? Ski clip til plov? Anbefales? Ja? Nej?

Børn & skiløb – Brug af sele? Ski clip til plov? Anbefales? Ja? Nej?

4. april 2022 0 Af skiundervisning

Kan sele til barnet anbefales til barn i forbindelse med skiløb? Hvad med en skiclip, der sættes på skispidserne som hjælpemiddel til at lære at plove? Læs nedenstående svar, skrevet af Anne-Louise, der har mere end 16 års erfaring som ski instruktør i østrigske St. Anton am Arlberg. 

Sele til skiløb?

Jeg er ikke meget for at anvende sele til børn i forbindelse med skiløb. Jeg har aldrig selv gjort det i henhold til skiundervisning eller til privat brug. Istedet bruger jeg indimellem Sloperopes, når jeg underviser små børn og står på ski med min søn. Denne “Sloperopes” kommer jeg ind på længere nede i mit indlæg.

Brug sele med måde

Om det anbefales at bruge sele ved skiløb kommer an på flere faktorer. Blandt andet hvordan og hvornår selen anvendes i forhold til barnets skimæssige niveau og terræn. 

Hvert år ser jeg forældre køre rundt med deres barn i sele. Ofte i alt for stejlt terræn, mere end hvad barnet synes er sjovt. Nogle børn synes også det er megasjovt med sele. Barnet kan blive afhængig af den, således det er sværere at afvende efterfølgende. Og nogle børn vil ende op med at ville have selen som sikkerhed hele tiden, fordi de ellers bliver angste. Og så er den altså svær at slippe af med…

Som forælder vil man barnet det bedste. Oftest tænkes selen ind som en ekstra sikkerhed i forhold til at bremse og kontrol. Og så kan forældrene tage barnet med ud på flere pister end f.eks. børnebakken. Det er godt tænkt, men husk også at tænk på barnets skimæssige udvikling samtidig ved brug af selen. Ved brug af sele vil barnet være i kontrol af en voksen, men vil ikke kunne opleve at kontrollere skiene 100 procent selv. Anvendes sele for ofte, lærer barnet ikke at blive en selvstændig skiløber, medmindre man også giver sig tid til at lære barnet basis ski færdigheder. Herunder ligeudkørsel og plov og sving på terræn tilpasset dets niveau. Det er super fedt, hvis barnet inden brug af sele, selv kan stå på ski lige ud og plove. Derfor alt med måde…

LÆS OGSÅ ARTIKLEN OM “PÅ SKI MED DE MINDSTE – GODE RÅD BASIS SKILØB M.M.”

Kun sele når nødvendigt

En sele kan bruges som HJÆLPEMIDDEL til at kontrollere farten og til stejle passager, der kan opstå på vejen ned af bjerget på de grønne og blå pister.  Derudover, hvis man har et barn, der er udviklingshæmmet eller handicappet, og selen hjælper med at give vedkommende en speciel god oplevelse, er brugen af denne selvfølgelig helt ok.

Anvend “Sloperopes” frem for sele

Ud med selen og ind med en såkaldt “SlopeRope”, der kan bruges til stejlere passager eller til de helt lange strækninger, hvor det er helt fladt. Tag den væk, når barnet selv kan stå igen.

En Sloperope kan desuden også bruges til at trække barnet op ad bakken, hvis man skal gå et stykke inden man når hen til skiliften. Eller hvis man ikke har en lift, så kan man bruge den i starten som træk hjælpe middel. Det er også energibesparende for den voksne :-). Jeg har brugt denne SlopeRopes til min søn siden han var 2 år gammel. Især til at gå lige ud og op ad bakken, mens han selv står med skiene på. Så får han også trænet balancen, og jeg behøver ikke at slæbe på hans ski, holde ham i hånden og bære på mine egne ski samtidig. Det kan helt klart anbefales herfra og er virkelig et godt redskab at have med i tasken.  

Sådan ser “Sloperopes” ud

Brug af ski clips til skispidserne til at lære plov? 

Undgå skiclips som hjælpemiddel til plov, hvis muligt. For ganske få børn kan det være nødvendigt, da de ikke har forstået bevægelsen til plov eller har styrken til at udføre denne eller har et handicap, hvor det kan være nødvendigt for barnet. Men har man eksempelvis et “helt normalt udviklet” 2 årig gammelt barn, skal man ikke forvente som voksen at barnet kan plove. Når barnet er 3-4 år gammel kan det ofte lære at plove hurtigere eller langsommere pga. styrken i benene samt barnets forståelse. Men som forældre skal man have tålmodighed. Det kommer lige pludselig, så lad være med at gå helt i panik, hvis dit barn ikke fanger ploven med det samme. Det skal nok komme… 

Ski clips sættes på skispidserne, som gør det lettere for barnet at lave plov. https://skiingkids.com/edgie-wedgie-for-skiing-kids/

Fortæl om egne erfaringer

I er mere end velkomne til at fortælle om jeres egne oplevelser med børn på ski. Jeg vil gerne poste relevante opslag på Instagram med jeres erfaringer. Jeg “tagger” selvfølgelig jeres navn i opslaget. Vigtigt er inspiration til omverdenen, så man er bedst muligt forberedt og kan få den fedeste skioplevelse 🙂 I kan sende jeres beretning på: info@skiundervisning.dk

Skrevet af Anne-Louise S. Jørgensen, founder & creator af

Outdoorwoman.dkFreeridegirl.comSkiundervisning.dk