FAQ – Corona retningslinjer – St. Anton, Østrig 2020/2021

FAQ – Corona retningslinjer – St. Anton, Østrig 2020/2021

7. oktober 2020 Slået fra Af skiundervisning

Der er ingen der ved, hvordan vintersæsonen 2020/2021 i Østrig bliver. Det kommer meget an på CORONA epidemiens udvikling. Selv om der pt er højt smittetryk i store dele af Østrig, så har ski regionerne positivisme og planlægger på fuld tryk en vellykket vintersæson, hvor hver skiområde i øjeblikket fokuserer på at lave de bedst mulige sikkerhedsforanstaltninger i forhold til corona, således turisterne, arbejderne og de lokale i områderne kan føle sig trygge.

De fleste i fx Tirol lever af turismen om vinteren, så landet satser på at folk kan komme på ski i skiområderne og bruge lifterne, restauranterne, skiskolerne m.m., som de plejer – selvfølgelig med corona restriktioner. Her er et link til de foreløbige retningslinjer i St. Anton am Arlberg, som for øvrigt har planlagt sæsonåbning af skiområdet d. 4 december 2020. 

Afterskiing?

Især mange danskere har spurgt ind til Afterskiing den kommende sæson. Det er en tradition, at mange danskere tager på ski til Østrig – pga. den fantastiske afterskiing, for østrigsk afterskiing findes ikke på samme måde andre steder i verden som i Østrig. 

Hvordan kommer det til at blive den kommende vinter?

Tja… Skal jeg være helt ærlig, så melder de østrigske medier ud, at der ikke bliver dans og bevægelse på bordene som tidligere. Det opfordres til, at man sidder på den samme plads i den tid, hvor man er til afterskiing. Altså de samme regler er gældende, som sad man på restaurant og spiste sin mad. Maske skal man selvfølgelig have på – når man skal rejse sig op og eksempelvis gå ud på toilettet eller ud af lokalet.

Det bliver sikkert svært at styre folk til at blive siddende på deres plads, når de har drukket 3-4 liter øl, men det er heldigvis ikke mit problem :-). 

For nogen er det verdens undergang uden nostalgisk afterskiing.

Til dig, der har prøvet det, du skal huske at sætte pris på, hvilken fest du til tider har oplevet. Måske folk i fremtiden slet ikke kommer til at opleve det på samme måde, som dig ? … 

Også husk det positive ved mindre afterskiing: Tænk på, hvor mange penge du har brugt til afterskiing i tidens løb. Nu kan du bruge pengene på noget andet. Få nye oplevelser på ski. Købe nyt skiudstyr. Udstyr til off-pisten. Måske booke en ski instruktør i eller off-piste guide i flere dage – ja faktisk gå mere op i dit skiløb end ellers. Det kan også være du skal prøve heliskiing eller skitouring langt væk fra massen? … Der er mange muligheder på en anden måde, når man ikke vågner op med tømmermænd fra morgenstunden af.

Lifterne?

Det er planlagt, at lifterne har åbent som altid. Selvfølgelig med restriktioner. Her er endnu et link til emnet.

Hvis der skulle ske det, at skiområderne (lifterne) lukker som sidste sæson midt i det hele, så kunne man jo overveje, om man virkelig skulle begynde at sætte sig ind i, lære at gå skitouring oppe i bjergene, langt væk fra det civiliserede skiområde… Udover at det er en fantastisk naturoplevelse, så er det mega god konditionstræning – og det er altid fedt at være og føle sig fit, ik’ sandt?

Må man overhovedet rejse til Østrig fra Danmark?

Corona retningslinjerne ændres i takt med at smittetallene ændres. 

Ifølge myndighederne i Østrig må man pt godt som dansker rejse ind i Østrig fra Danmark. Udenrigsministeriet i Danmark fraråder rejser til landet. Om du alligevel rejser ind i landet er op til dig. Da situationen ændres løbende, så hold dig up2date med følgende nedenstående links:

https://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/rejsevejledninger/oestrig/

https://www.oesterreich.gv.at/themen/freizeit_und_strassenverkehr/reisen_und_ferien/Reisebeschränkungen-durch-das-Coronavirus.html

Har du flere spørgsmål omkring ovenstående er du altid velkommen til at kontakte os på info@skiundervisning.dk

Husk: Mere info om dansk skiundervisning og off-piste guiding i St. Anton finder du her .

/Anne-Louise S. Jørgensen, founder & creator af Skiundervisning.dk