Børn på ski. Alder ?             Skitips ?

Børn på ski. Alder ? Skitips ?

9. september 2020 Slået fra Af skiundervisning

Hvor gamle skal børn være, når de starter på ski? Hvordan kan man forberede barnet på skiferie? Er der nogle ting som forælder, som jeg skal være særlig opmærksom på? Og som er godt at vide inden?

Læs nedenstående artikel, som eventuel kan give dig inspiration og motivation til skiferien med dit barn.

Der findes ingen ”perfekt” alder for børn, hvornår det er bedst at starte på ski.

Først og fremmest bør forældre vente med at sætte ski på deres børn til de er stabile og store nok til at kunne stå op. Hvis barnet kun er 1 år gammelt og falder hurtigt sammen, fordi musklerne ikke er udviklet nok endnu, bør man helt klart vente. Det er heller ikke sjovt for barnet, hvis det skal tvinges på ski på forældrenes bekostning.

Hvis man tager et barn på ski, når det f.eks. er 2 år gammelt, skal målet ikke nødvendigvis være, at barnet skal lære at stå på ski, men at barnet oplever noget nyt, hvor han/hun kan grine og have det sjovt. Har barnet glæde i sneen, som du kan se på kropssprog og grin, så er det mere end en succes… 

De fleste børn kan få mest ud af at stå på ski på en skiferie fra de er 3-4 år gamle. I denne alder kan børn oftest holde til at stå på ski i længere periode og kan forbedre deres egenfærdighed på ski. 

Igen, det kommer meget an på barnets mentale og fysiske udvikling.

Tilvænning – derhjemme

Prøv udstyret i hjemmet

Hvis barnet er så heldig at have eget udstyr inden ferien, kan barnet prøve at gå rundt med skistøvler og med ski på ude på græsset. Det kan være en kæmpe stor oplevelse i sig selv. Hvis barnet ikke er så gammel kan plastik ski også anvendes. Der kan barnet have egne sko eller støvler på. Ellers til skiløb i skiområdet anbefales “rigtige” ski med “rigtige” skistøvler.

Husk: Det er ikke alle børn, der kan lide at have hjelm på. I de fleste skiområder er det pligt at bære hjelm, når man er barn. Barnet kan vende sig til at bære hjelm ved f.eks. at bruge hjelm eller skihjelm under cykelturen i dagligdagen. Således bliver det naturligt for barnet at bære hjelm på skiferien.

Lån børnebøger på biblioteket

Man kan låne børnebøger på biblioteket, der handler om ski & skiferie. Ved at læse sådanne bøger sammen med sine børn, får børnene og forældrene en forestilling om, hvad man kan forvente at opleve på en skiferie. Derudover kan man bl.a blive informeret om tøjvalg, men også at man skal have hjelm på, at der er skiskole, men også at der ofte er en lang rejse fra Danmark til landet, hvor man skal på skiferie i.

Youtube videoer for børn om ski

Desuden kan man også se youtube videoer med børn på ski. Hvis det er gode videoer, hvor børn har det sjovt, så smitter det helt sikkert af på børnene hjemme i stuerne.

På ski i skiområdet

Første dag på ski i et skiområde skaber mange nye indtryk. Skiudstyr, hjelm og skibriller. Handsker. Lift, andre mennesker og en masse folk på ski og snowboard.

Skiskole anbefales

Hvis barnet er gammel nok til skiskole (forskellig fra skiskole til skiskole), anbefales dette helt klart. Skiskole og ski undervisning af en fremmed person med venlig sjæl, der har erfaring og er god til børn, kan skabe underværker for dit barns skimæssige udvikling. Om barnet skal have privat undervisning eller ej afhænger af dit barn – men selvfølgelig også af hvor mange penge du vil bruge til ski undervisning af dit barn. Privat undervisning er altid dyrere end skiskole i en gruppe med flere børn.

Her kan læses om fordele og ulemper ved henholdsvis privat – og gruppe undervisning.

Med flere års erfaring i branchen oplever vi dog, at mange forældre ikke vil sende deres barn på skiskole allerførste dag på skiferien. Hvis du er sådan en forælder, så læs lige med her:

Enkelte råd til skiløb med dit eget barn

VIGTIGST ER AT BARNET HAR DET SJOVT PÅ SKI!

I starten skal man ikke sætte mål for sine børn eller have høje forventninger, hvad de skal lære. Der er selvfølgelig børn på 2 år, der allerede kan at f.eks. dreje og plove, men at kunne dette skal ikke være et mål i sig selv. 

Husk at have skiløb med en twist af legende elementer og øvelser i baghovedet, når du er på ski med børn. Især ubevidst læring, så skiløbet foregår som en leg.

Eksempel på opbygning af en lektion – første gang på ski:

Man kan f.eks. starte med at have en ski på og gå rundt med denne, som stod man på løbehjul: Først den ene ben også den anden ben. Derefter kan man tage begge ski på og prøve forskellige øvelser stående. F.eks. løft af ben, gå 180 grader rundt om sig selv, så den anden vej. Hoppe osv., gå, løft skiene, således barnet får fornemmelsen af at holde balancen på ski.

Snart er barnet klar til at køre lige ud alene eller med en af forældre med fokus på at hænderne er på knæene eller andre øvelser, der fremmer deres skiløb. Og derefter skal barnet lære at bremse (plov), som oftest hedder pizza i børnesprog i hele verden – og så skal barnet lære liftkørsel og og…

I starten er det vigtigt, at barnet lære basale skiteknikker, som at dreje og plove i ikke for stejlt eller udfordrende terræn og gerne i områder med træer, træklifter og forskellige pister med børne figurer, der fortæller en historie…. Det gør helheden kanon spændende!

Snart er barnet hurtigere og bedre end dig på ski! Men det kan også gå den anden vej, fordi barnet bliver presset for meget i forhold egne evner og ikke får de pauser, som er nødvendige for barnet.

Husk pauser & Succes Oplevelser

Især et barn, der ikke er ret gammelt, har brug for mange pauser, så forvent ikke at stå særlig meget. Når barnet har stået på ski over sin grænse, begynder det ofte at græde. Succesoplevelser skaber motivation og selvtillid. Lidt skiløb er bedre end ingenting.

Succesoplevelser og chokolade pauser og leg er vigtigt.

Ekstremt vigtigt er også, at forældrene ikke tager deres børn med ud på alt for stejlt terræn i forhold til hvad barnet har lyst til og har færdigheder til. Bliver ski oplevelsen ikke en god oplevelse, kan det kan have negative konsekvenser langt ud i fremtiden, især hvis barnet ikke kan komme ned på det stejlere terræn og styrter.

Ofte finder forældre ud af, efter en dag på ski med deres barn, at det er en god idé at sende deres barn i skiskole f.eks. kun et par timer om formiddagen 🙂

Forskel første gang på ski 2 år eller 5 år?

Om man starter på ski med sit barn som 3 årig eller 5 årig gør ikke en forskel på længere sigt. Børn kan blive ligeså gode skiløbere i deres voksenliv, hvis de starter senere på ski. Som forældre glæder man sig jo vildt meget til at ens børn kan stå på ski – især hvis man som forælder selv er mega passioneret for ski – men som sagt, når børn er omkring 4 år, så er de lidt stærkere og kan koordinere bedre, kort sagt: De vil lære skiløb meget hurtigere…

Skileje eller tage udstyret med hjemmefra?

Det er anbefalelsesværdigt at leje udstyr i det skiområde, i skal hen til. Medmindre I selvfølgelig ved, at det skiudstyr i har til barnet derhjemme bare passer super til barnet. Fordelen ved at leje udstyr på skisportstedet er, at I kan bytte udstyret, hvis ski eller støvler ikke passer. Udover ski og støvler er hjelm også oftest med i lejeprisen.

Er barnet helt ny på ski, så anbefales korte ski, da disse giver mere succes i starten. Skistøvlerne skal heller ikke sidde så løse, at barnet mister støvlen fastspændt på skien… He he… Kunne du forestille dig det?

Her er et link til en beskrivelse af forskellige skityper til børn !

Kan sele til barnet anbefales?

En sele kan bruges til at kontrollere farten i tilvæningsfasen. Den bør afskaffes så hurtigt som muligt, når barnet er kommet dertil, at han/hun er parat til at lære at plove, således barnet selv kan lære selv at bremse.

Lidt mere uddybet læsning – børn & brug af sele til skiløb:

Hvert år ser jeg forældre køre rundt med deres børn i en sele. De vil barnet det bedste og tænker det sikkert også ind som en ekstra sikkerhed til barnet: I forhold til at bremse og kontrol. Så kan forældrene tage barnet med ud på flere pister end f.eks. børnebakken. Det er godt tænkt. Børnene vil være i kontrol af en forælder. MEN lærer barnet  at blive en selvstændig skiløber af at blive kontrolleret i en sele? Næppe.. medmindre barnet har nogle skavanker, hvor sele kun gør det muligt at stå med barnet selvfølgelig.

Børn skal lære at kontrollere farten ved at plove og dreje – selv!

Brug af ski clips til skispidserne ved plov, så skiene ikke krydser?

For ganske få børn er det nødvendigt, da de ikke har forstået bevægelsen til plov eller har styrken til at udføre denne. Eller fordi de på en eller anden måde har et handicap, hvor det er nødvendigt at anvende for at få succes med plov. For så vidt muligt undlad denne løsning, hvis muligt.

Andre børneaktiviteter end skiløb

Når barnet ikke er på ski, kan man lave mange andre ting med barnet i et skiområde som eksempelvis at kælke, bygge snemand, indendørs svømning eller gå ind og få en varm kop chokolade med flødeskum på toppen.

Fortæl om jeres egne erfaringer

I er mere end velkomne til at fortælle om jeres egne oplevelser med børn på ski. Vi kan bruge jeres erfaringer I vores Instagram Stories. Vi “tagger” selvfølgelig jeres navn i opslaget. Vigtigt er inspiration til omverdenen, så man er bedst muligt forberedt og kan få den fedeste skioplevelse 🙂

I kan altid sende jeres beretning på: info@skiundervisning.dk .

Vi glæder os til at høre fra jer !

Skrevet af Anne-Louise S. Jørgensen, founder & creator af Skiundervisning.dk